NORDISK AKTIV VIRKE A/S

Nordisk Aktiv Virke A/S er moderselskab for en række selskaber inden for den internationale farve- og lakbranche. Koncernen udvikler, producerer og afsætter produkter til det industrielle marked, til professionelle håndværkere samt til ”gør det selv markedet” og har en stærk position på udvalgte markeder.

Selskabet er opbygget som en koncern og er baseret på udviklings- og produktionsaktiviteter i Danmark og Sverige. Koncernens produkter bliver primært afsat på det nordeuropæiske marked med hovedvægt på de nordiske lande.
Målsætningen er, at koncernen skal være en stærk og aktiv aktør på det nordeuropæiske marked, hvilket skal realiseres via såvel organisk vækst som opkøb.

De 2 hovedproduktområder er:  

  • Miljøvenlige og kundetilpassede malingsystemer til metal- og plastforarbejdende industrier 
  • Bygningsmaling, træbeskyttelse og tilbehør 

Koncernen består af følgende datterselskaber:

  • Rötmotaverken AB, Falun, Sverige, med datterselskaberne Röa AB og Falu Vapen Färg AB

For at styrke koncernens position i de nordiske samt i de baltiske lande har Nordisk Aktiv Virke A/S tilkøbt farve- og lakvirksomheden AB Rötmotaverken i Falun, Sverige. Selskabet omfatter Röa AB, som på det svenske marked er en væsentlig producent af overfladebehandlingssystemer til metal og plast til flere kendte og internationale industrivirksomheder. Selskabet omfatter også Falu Vapen Färg AB, som producerer bygningsmaling primært til ”gør det selv markedet”.
www.rotmotaverken.se

AB RÖA køber 01.05.2015 farve - og lakfabrikken Nordic Paint i Malmø. www.nordicpaint.se

AB RÖA køber 01.10.2015 Beckers Industrial Coatings militærmaling.

Bag Nordisk Aktiv Virke A/S står Preben Kjærgaard.